Hvem er vi?
Psykolog Kamilla Meyer
Autoriseret psykolog med speciale i klinisk børne- og ungepsykologi
Kamilla Meyer er uddannet cand.psych. fra Københavns Universitet i 2004 og har en specialistgrad inden for børne- og ungepsykologi. Hun er autoriseret af Psykolognævnet og supervisorgodkendt.
Kamilla har 19 års erfaring med unge- og familieterapi samt undersøgelse inden for børne-, unge- og familieområdet fra ansættelser i børnepsykiatrien, socialforvaltning og på skoleområdet. Kamilla har også erfaring med konsultativ praksis og organisationsudvikling samt supervision og coaching.
I et terapiforløb med Kamilla vil du starte med at få etableret en tryg relation, så I sammen kan tage hul på svære emner. Det kan være, at du er i krise og føler dig overvældet af stærke følelser, så du handler uforståeligt for dig selv. Sammen vil I søge efter, hvad der ligger bag dine handlinger, og inddrage dit netværk om muligt.
Kamilla arbejder mentaliseringsbaseret og traumeinformeret og med kognitiv terapi. Hun har ligeledes en efteruddannelse i EMDR–traumemetode og metoden "Sleeping dogs" til behandling af traumer hos børn og unge.
Kamilla kan kontaktes direkte på +45 2627 8601 eller psykologkamillameyer@outlook.dk.

Hvad siger tidligere klienter om Kamilla?
"Kamilla har været god til at gætte på, hvordan jeg har det. Hun har hjulpet mig til at blive mere åben og stole mere på andre mennesker. Min mor og jeg har fået det meget bedre sammen, og vi har færre konflikter, fordi vi forstår hinanden bedre."
Matilde, 14 år
Tidligere klient

Psykolog Julie Buchardt Thye
Autoriseret familiepsykolog
Julie Buchardt Thye er uddannet cand.psych. fra Københavns Universitet og er autoriseret af Socialministeriet.
Julie er familiepsykolog og har erfaring med behandling og undersøgelser af børn og deres forældre.
Julie har igennem flere år arbejdet med mennesker, der har oplevet, at livet kan være overvældende, blandt andet igennem sin tilknytning til PsykologHuset for Børn og Unge og Fønix, Socialforvaltning i Københavns Kommune.
Julie har stor erfaring med at arbejde terapeutisk med børn, unge og familier samt skilte forældre og med flerfamiliearbejdet, når det gælder mistrivsel af alle typer. Desuden laver hun forældrekompetenceundersøgelser og psykologiske børneundersøgelser.
Julie arbejder med at skabe rum for forandring. Som familiepsykolog gør hun sig umage for at møde de børn, unge og familier, som hun arbejder med, med stor respekt og indlevelse. Hun forsøger at se bag om adfærd og forstå de mentale tilstande som følelser, behov, intentioner, tanker og fornemmelser, der ligger bag ved det, der umiddelbart træder frem.
Behandlingsforløbende tilrettelægges fleksibelt og kan derfor indebære både individuelle samtaler, familiesamtaler samt afholdelse af større møder med både privat og eventuelt professionelt netværk.
Derudover har hun igennem længere tid specialiseret sig i mentaliseringsbaseret terapi samt højkonflikte skilsmisser og metoden "No kids in the middle".
Julie kan kontaktes direkte på +45 5070 4248 eller juliebuchardtthye@outlook.dk.
Hvad siger tidligere klienter om Julie?
"Julie fik mig til at turde mere og fik mig til at føle mig stærk og ikke bange. Jeg fandt ud af, at jeg kan meget mere, og jeg turde udfordre min frygt. Julie hjalp mig til at komme ud af min isolation og gøre mig mere fri af fortiden og de ting, der er sket. Jeg er blevet gladere og har mere håb for fremtiden".
Vega, 18 år
Tidligere klient
